Navn: Ryan Krogh Thomasen
Jesper Ginge Skov
Linda Hvass Vestergaard
Christine Kousted Sletterhage
Hold: PR13RS2-1
Studie: Via University College Randers-
Pædagoguddannelsen
Vejleder: Majken Svane Hansen
Afleveringsdato: 21. oktober 2013
Arbejdspladsen
består af personer med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, nogle med
diagnoser og som samtidig er socialt hæmmet. En af medarbejderne er Sebastian
på 34 år, som er udviklingshæmmet med autistiske træk. Han er ikke så høj og er
kraftig af bygning. Sebastian har været ansat i 18 måneder og har udvist
kompetencer indenfor IT og PR. Han har en god social sans og er
pligtopfyldende. Sebastian er glad for at komme på arbejde og løser
arbejdsopgaverne med god energi. Han er god til at samarbejde med sine
kollegaer og ser helst at opgaverne bliver løst to og to. Sebastian sidder til
dagligt i PR- afdelingen, hvor han sørger for at lave reklame for deres
produkter via plakater, videoer og billeder.
I PR-afdelingen er computere linet op på rad og række på lysbrune træborde.
Væggene er tapetseret med tegneserier, plakater osv. I det ene hjørne er på
væggen placeret en e-tavle, som Sebastian og hans kollegaer er effektive
brugere af. I midten af rummet står medarbejdernes ejendele placeret i en reol,
hvor fine, farvestrålende blomster er placeret oven på. I et af de tilstødende
lokaler ligger personalestuen. Personalestuen er et gennemgangsrum, hvor der på
den ene væg står en meget lang og høj mørk træ reol, hvor personalet tørrer det
håndværk, der fremstilles i værkstedet. På modsatte væg er der store vinduer
med blomster i karmene og et lyst tekøkken. I rummets centrum står et langt
ovalt bord, og det er her personalet kan slappe lidt af i deres pauser.
Pauserne som blandt andet bruges til at få lidt at spise og drikke samt at nyde
det sociale samvær. Generelt er virksomheden kendetegnet ved en kammeratlig
omgangstone. Sproget er frit, og der er en lys og let stemning rundt i alle
lokaler i bygningen.
Den velkendte duft af kaffe og maling møder Thomas, da han træder ind ad døren. Thomas, som er Sebastians leder, er lige mødt på arbejdet. Det har været en lang nat på hjemmefronten, da hans datter har kastet op hele natten og Thomas derved ikke har fået nogen sammenhængende søvn. Thomas har derfor manglende overskud, da pasning af hans syge datter heller ikke har været nemt at få arrangeret, idet han er enlig far. Datteren på 9 år er derfor i dag alene hjemme.
Thomas er 40 år og har været ansat i 10 år. Inden han fik sin nuværende stilling, var han pædagog i en SFO. Thomas er normalt god til at uddelegere opgaver og stille krav, som er tilpasset den enkelte, til medarbejderne.
Sebastian får tildelt en opgave, som han i dag skal løse alene. Han går ind til opgaven med god energi og godt humør, men det gode humør stilner hurtigt af. Sebastian begynder at råbe om hjælp op til flere gange, hamre i tastaturet og rokke frem og tilbage. Thomas synes ikke at fange de signaler, Sebastian udsender. Henriette, som er leder af design, kommer tilfældigvis ind ad døren. Henriette er en nydelig dame på 51 år. Hun er gift og har to børn. Tidligere har hun været damefrisør, men grundet udvikling af allergi overfor kemikalier, har hun fået en revalidering til pædagog for fire år siden.
Henriette stopper op og bliver opmærksom på Sebastians uro og råbene fra computerbordet i det fjerneste hjørne af lokalet. Henriette tænker ved sig selv,: ”Hvad foregår der her? Jeg må hellere hjælpe Sebastian!". Hun går målrettet hen imod Sebastian. Hun spørger: "Hvad sker der? Hvorfor råber du sådan?". Sebastian ser op og siger bestemt: "Jeg vil have Thomas". Henriette prøver at få talt Sebastian til ro og overbevise ham om, at hun sagtens kan hjælpe ham, men Sebastian holder fast: "Jeg vil have Thomas". Henriette kan mærke, at hun virker usikker, men tænker ved sig selv: "Jeg er nødt til at stå fast, det går ikke at han ser, at jeg er usikker. "Hun henvender sig derfor igen til Sebastian og siger: "Jeg kan godt høre, at du gerne vil have, at det er Thomas, der skal hjælpe dig, men nu er det MIG, der hjælper dig!". Sebastian ser forbavset op, men sænker blikket igen og mumler lidt for sig selv. Henriette spørger: "Hvad kan jeg hjælpe med?". Sebastian skubber stolen ud, mens han med lav stemme siger: "Jeg vil have Thomas" og går. Henriette virker rystet og konfus og vælger at tie og gå tilbage til design.
Efter noget tid opdager Thomas, at Sebastian er væk. Han går ned til Mogens, som er Sebastians sidekammerat for at høre, hvor Sebastian er gået hen. Mogens er tidligere slagtermester, men da han tidligere pådrog sig en hjerneskade som følge af et trafikuheld, var dette ikke længere muligt. Han arbejder derfor nu på samme arbejdsplads som Sebastian. Mogens er 54 år og gift med Else, sammen har de tre børn. Mogens er en aktiv mand og bruger meget tid på at gå lange ture i skoven med hans familie og deres hund Edvard. Sebastian og Mogens kommer godt ud af den med hinanden og sidder derfor altid ved siden af hinanden.
Thomas spørger Mogens: "Har du set Sebastian, hvor er han lige gået hen?" Mogens svarer: "Han gik", "Hvorfor gik han?" Spørger Thomas. Mogens fortæller Thomas at Sebastian gik, fordi Henriette blev ved med at spørge Sebastian om, hvad han skulle have hjælp til. Thomas tænker ved sig selv: ”Hvorfor har Henriette ikke fortalt mig om konflikten og gjort mig opmærksom på, at Sebastian er gået og evt. har brug for hjælp?". Thomas går ind i design for at høre Henriettes side af sagen. Henriette fortæller Thomas: "Jeg kom ind i IT og så at Sebastian sad som uroligt og råbte på livet løs og gik derfor hen til ham for at afhjælpe hans frustrationer, men Sebastian ville ikke benytte sig af min hjælp og gik.". Thomas kan mærke på sig selv, at han bliver lettere irriteret på Henriette, da det på ham virker til at Henriette har benzin på bålet. Thomas siger derfor til Henriette: "Jamen, hvad har DU sagt til Sebastian siden, at han gik? Han plejer aldrig at gå.". Henriette føler sig anklaget og siger med hævet stemme: "Er det nu lige pludseligt mit problem at han gik, hvor var du måske henne?". "Det lyder som om, at du ikke har behandlet Sebastian ordentlig, så ja det er dit problem, så hvad har du tænkt dig, at du vil gøre ved det?". Der bliver stille og efter en kort pause siger Thomas:" Fint, så gør jeg det bare selv." Thomas går med raske skridt ind i IT-lokalet og finder sin mobil, som ligger på reolen i midten af lokalet. Han får tastet Sebastians nummer ind og ringet op.
Den velkendte duft af kaffe og maling møder Thomas, da han træder ind ad døren. Thomas, som er Sebastians leder, er lige mødt på arbejdet. Det har været en lang nat på hjemmefronten, da hans datter har kastet op hele natten og Thomas derved ikke har fået nogen sammenhængende søvn. Thomas har derfor manglende overskud, da pasning af hans syge datter heller ikke har været nemt at få arrangeret, idet han er enlig far. Datteren på 9 år er derfor i dag alene hjemme.
Thomas er 40 år og har været ansat i 10 år. Inden han fik sin nuværende stilling, var han pædagog i en SFO. Thomas er normalt god til at uddelegere opgaver og stille krav, som er tilpasset den enkelte, til medarbejderne.
Sebastian får tildelt en opgave, som han i dag skal løse alene. Han går ind til opgaven med god energi og godt humør, men det gode humør stilner hurtigt af. Sebastian begynder at råbe om hjælp op til flere gange, hamre i tastaturet og rokke frem og tilbage. Thomas synes ikke at fange de signaler, Sebastian udsender. Henriette, som er leder af design, kommer tilfældigvis ind ad døren. Henriette er en nydelig dame på 51 år. Hun er gift og har to børn. Tidligere har hun været damefrisør, men grundet udvikling af allergi overfor kemikalier, har hun fået en revalidering til pædagog for fire år siden.
Henriette stopper op og bliver opmærksom på Sebastians uro og råbene fra computerbordet i det fjerneste hjørne af lokalet. Henriette tænker ved sig selv,: ”Hvad foregår der her? Jeg må hellere hjælpe Sebastian!". Hun går målrettet hen imod Sebastian. Hun spørger: "Hvad sker der? Hvorfor råber du sådan?". Sebastian ser op og siger bestemt: "Jeg vil have Thomas". Henriette prøver at få talt Sebastian til ro og overbevise ham om, at hun sagtens kan hjælpe ham, men Sebastian holder fast: "Jeg vil have Thomas". Henriette kan mærke, at hun virker usikker, men tænker ved sig selv: "Jeg er nødt til at stå fast, det går ikke at han ser, at jeg er usikker. "Hun henvender sig derfor igen til Sebastian og siger: "Jeg kan godt høre, at du gerne vil have, at det er Thomas, der skal hjælpe dig, men nu er det MIG, der hjælper dig!". Sebastian ser forbavset op, men sænker blikket igen og mumler lidt for sig selv. Henriette spørger: "Hvad kan jeg hjælpe med?". Sebastian skubber stolen ud, mens han med lav stemme siger: "Jeg vil have Thomas" og går. Henriette virker rystet og konfus og vælger at tie og gå tilbage til design.
Efter noget tid opdager Thomas, at Sebastian er væk. Han går ned til Mogens, som er Sebastians sidekammerat for at høre, hvor Sebastian er gået hen. Mogens er tidligere slagtermester, men da han tidligere pådrog sig en hjerneskade som følge af et trafikuheld, var dette ikke længere muligt. Han arbejder derfor nu på samme arbejdsplads som Sebastian. Mogens er 54 år og gift med Else, sammen har de tre børn. Mogens er en aktiv mand og bruger meget tid på at gå lange ture i skoven med hans familie og deres hund Edvard. Sebastian og Mogens kommer godt ud af den med hinanden og sidder derfor altid ved siden af hinanden.
Thomas spørger Mogens: "Har du set Sebastian, hvor er han lige gået hen?" Mogens svarer: "Han gik", "Hvorfor gik han?" Spørger Thomas. Mogens fortæller Thomas at Sebastian gik, fordi Henriette blev ved med at spørge Sebastian om, hvad han skulle have hjælp til. Thomas tænker ved sig selv: ”Hvorfor har Henriette ikke fortalt mig om konflikten og gjort mig opmærksom på, at Sebastian er gået og evt. har brug for hjælp?". Thomas går ind i design for at høre Henriettes side af sagen. Henriette fortæller Thomas: "Jeg kom ind i IT og så at Sebastian sad som uroligt og råbte på livet løs og gik derfor hen til ham for at afhjælpe hans frustrationer, men Sebastian ville ikke benytte sig af min hjælp og gik.". Thomas kan mærke på sig selv, at han bliver lettere irriteret på Henriette, da det på ham virker til at Henriette har benzin på bålet. Thomas siger derfor til Henriette: "Jamen, hvad har DU sagt til Sebastian siden, at han gik? Han plejer aldrig at gå.". Henriette føler sig anklaget og siger med hævet stemme: "Er det nu lige pludseligt mit problem at han gik, hvor var du måske henne?". "Det lyder som om, at du ikke har behandlet Sebastian ordentlig, så ja det er dit problem, så hvad har du tænkt dig, at du vil gøre ved det?". Der bliver stille og efter en kort pause siger Thomas:" Fint, så gør jeg det bare selv." Thomas går med raske skridt ind i IT-lokalet og finder sin mobil, som ligger på reolen i midten af lokalet. Han får tastet Sebastians nummer ind og ringet op.
Sebastian:" Det er Sebastian."
Thomas: " Hej Sebastian, det er Thomas. Hvor er du
henne?"
Sebastian: " Jeg sidder på bænken nede ved havnen."
Thomas: " Ved du hvad Sebastian jeg kommer lige ned til dig,
så kan vi lige sludre lidt."
Thomas ser Sebastian sidde på den grønne bænk ved lystbådshavnen. "Hej Sebastian, hvad så? Sidder du lige og får lidt frisk luft?" "Det var dig jeg skulle ha' og ikke Henriette" siger Sebastian mens han vender sig over mod Thomas. "Jeg har snakket med Henriette, og nu går vi to tilbage og så hjælper vi hinanden med at få løst opgaven."
Ingen kommentarer:
Send en kommentar