Den frustrerede spisesituation.

Efter en dejlig dag på legepladsen, hvor børnene havde leget og hygget sig, gik vi ind for at spise.

Igennem en længere periode havde der været en problemstilling med et af børnene, en to årig pige. Problemet var, at hver gang at denne pige skulle spise, sad hun bare og kikkede på maden og ville ikke spise noget. Når vi spurgte hende om, hvorfor hun ikke ville spise, blev hun så frustreret og ked af det, at hun gik ned fra stolen og begyndte at græde. 
Efter at vi havde snakket med hendes forældre for at høre, om de havde samme problematik derhjemme, erfarede vi, at de kendte til problemet, når de havde gæster, og at de heller ikke kunne forstå, hvorfor hun var begyndt at reagere sådan.
 
Hun var blevet storesøster et halv års tid forinden, og var kendt for at være en glad pige omend med lidt temperament.

Vi fik hende, i samarbejde med hendes forældre, op på en koordinationskonference/ tværfagligt gruppemøde, hvor vi fik ideer til, hvordan vi kunne prøve at ændre spisesituationen til noget positivt for hende. En af ideerne var, at vi skulle lade hende komme ind og gøre sig klar til at spise som en af de første, for derved at give hende mere ro, når hun skulle i gang med at spise, og derudover skulle vi være opmærksomme på at give hende den tid og ro, som hun havde behov for i spisesituationen.

Allerede fra den første dag, hvor vi gik i gang med at indføre den nye tilgang, kunne vi mærke en markant ændring. Fra at være en pige, hvor hver spisesituation kunne være en træls oplevelse for hende, blev det til en af hendes yndlings tidspunkter, hvor hun ligefrem kom og spurgte om, vi ikke snart skulle ind og spise.

Hjemme kunne hendes forældre også mærke denne store ændring. Selv når der var mange mennesker på besøg, som skulle spise der, så de en helt anden pige end før. Fra at være en pige, der blev ked af det, når der var mange mennesker, begyndte hun at nyde det og begyndte at havde overskud til at spise og samtidig med tage kontakt til gæsterne.

Det var fantastisk, at en så lille ændring, som at ændre på rammerne til spisesituationen og samtidig med give hende nogle nye redskaber, så det kunne blive overskueligt for hende, gjorde, at vi fik vendt en negativ tilgang til spisesituationen til en positiv oplevelse.