Mor siger den røde farve er blod

Jeg havde en oplevelse med en vens niece som hver gang hun kom til skade og det begynde og bløde, så vil man som voksen begynde og trøste hende, men hun rejse sig bare op og så på blodet som kom ud af hende, og sagde rød farve, og så legede hun vider som om ingen ting var sket.

I en weekend skulle mig og min ven passe hende og så var hun så uheldig og falde og slå knæet, det begynde og bløde, og jeg troede bare at hun ville gøre som hun plejede, med og rejse sig op og sige rød farve og så lege videre, men det gjorde hun ikke, hun satte i et skrig af den anden verden, så jeg løb hen til pigen, og spurgte om hun var okay, det var hun ikke, hun bløde ”meget” ifølge hende selv, og hun var nød til at komme ind og få det renset og få plaster på, og så var hun også nød til og ligge på sofaen resten af dagen, for nu var hun ikke i stand til at lege mere, for mig så det bare ud som om hun havde fået en meget lille hudafskrabning på knæet og det blødte faktisk ikke særlig meget. Da hun så kom ind og ligge på sofaen spurgte jeg hende hvorfor hun var blevet så bange for den røde farve, hun fortalte så at hendes mor havde fortalt hende at det ikke var rød farve, men at det var blod og at det var meget farlig, og at man derfor skulle passe meget på. Jeg blev lidt overrasket, for ja det er da rigtig at blod kan være meget farlig, og at man skal passe på, men jeg syntes nu lidt at moren overdrev, så jeg satte mig ned og snakkede med pigen om hvad blod var, og at der faktisk var forskel på hvor meget man bløder, og hvornår det kan være farligt, vi fik en rigtig god snak og jeg fik viste hende nogle af mine skrammer, og hvor jeg havde blødt fra, og hun fik øjnene op for at det faktisk ikke var så farligt at slå sit knæ og at det er okay at blive ked af det. Da vi var færdige med snakken, ville hun straks ud at lege for hun gad da ikke lægge på sofaen, når nu det ikke var nødvendigt.